Økologisk og Biodynamisk vinavl i Tyskland

Arbeit im Weinberg, Entlauben Arbeit im Weinberg, Bodenbearbeitung Arbeit im Weinberg, Rebschnitt

Præcist defineret, er en økologisk eller biodynamisk vin, en vin fremstillet af økologisk dyrkede druer. Under arbejdet i vinmarken følger den økologiske vinbonde en hel del strenge kvalitetskrav. F.eks. må man ikke benytte kunstgødning eller en række planteværnsmidler i vinavlen.Tilladt er kun de gødningsstoffer og værnemidler der er godkendt til økologisk vinavl. De grønne dækafgrøder imellem vinrækkerne, som engang kun var kendetegnende for en økologisk vinmark, findes nu også hos de konventionelle og integrerede avlere, der dyrker efter strenge regler om miljøbelastning. Omstillingen fra konventionel  til økologisk drift tager 3 år. For tiden dyrkes omkring 5.000 Hektar, dvs. ca. 5% af vinarealet er økologisk i Tyskland, men tendensen er stigend!

Det største forbund af økologiske avlere i Tyskland er Ecovin, som blev grundlagt i 1985. Det har i dag over 200 medlemsvirksomheder, der besidder omkring 1.200 Hektar. Derudover findes der forbund som Demeter, Naturland og Bioland. Den biodynamiske dyrkningsmetode er en særlig form for økologisk vinavl, der retter sig efter de tanker antroposoffen Rudolf Steiner udfærdigede. Jorden forsynes med forskellige natur-præparater, og vinbonden forsøger at tage hensyn til månens og planternes indflydelse.

Helt nye veje går vinbønderne med de såkaldte PiWi-sorter, (pilzwiderstandsfähigen). Det er nye fremkrydsede sorter, der har stor modstandskraft mod svampesygdomme, som dermed gør plantebeskyttelse mere eller mindre overflødig. Især for økologiske vinavlere er disse resistente sorter interessante. Den mest udbredte af disse sorter er rødvinssorten Regent, der allerede står på mere end 2.000 Hektar.

Et vigtigt spørgsmål for vinelskere i forbindelse med økologisk vinavl er:  ”Smager økovine bedre end andre?” Dertil svarer Ecovin-forbundet: ”Som regel smager økovine ikke anderledes end andre ligeværdige vine fra konventionel avl.” Økovinene opfylder derimod et behov for et produkt, der så vidt det er muligt er produceret i samklang med naturen.