Vinhøsten i Tyskland 2014

Efter en rekordhurtig Tysk Vinhøst, er der gode vinkvaliteter i kældrene ved udgangen af 2014. Høstrapporterne fra de 13. tyske vindistrikter indikerer at årets vinhøst gik usædvanligt hurtigt, og er sluttede tidligere end normalt. Selv topkvaliteterne af senthøstede druer blev slet ikke høstet så sent som normalt. Samtaler med forskellige vinbønder indikerer generel stor tilfredshed med kvaliteten af høsten.
 

Høstrapport 2014

 

2014 begyndte med en ekstremt tidlig blomstring, der førte til en tidlig udvikling af planterne i marken.

 På trods af den hurtige og tidlige høst, var modenhedsgraden på druerne god, hvilket er indikator for en potentiel kvalitetsårgang. De seneste vurderinger taler om en høstmænge lidt over det årlige gennemsnit på 9,2 millioner hektoliter most. Hvis disse forudsigelser holder, vil Tysklands vinmagere være i stand til at levere til alle de etablerede kunder og fylde lagrene op igen, her efter den mængdemæssigt relativt lille 2013-årgang.

Efter DWI’s (Deutsches Weininstitut) mening, var den hurtige høst nødvendiggjort af en række af naturens luner. Nogle steder måtte man ligefrem gå frem med manuel høst, og grundig og nøjagtig sortering og selektion af druerne. En af de nye udfordringer i tysk vinavl i år var en helt ny skadevolder, nemlig den japanske bananflue ”Drysophila suzukii”, som på kort tid og under de rette forudsætninger kan gøre det af med store mængder ellers sund frugt på ganske kort tid. Dette medførte en meget accelereret rødvinshøst i nogle regioner. Heldigvis var hvidvinssorterne uberørte af denne nyopdukkede skadevolder.

Vejrforholdene i september og oktober spillede også en stor rolle, med perioder af heftig regn og fugtige, varme temperaturer, hvilket var ret så opmærksomhedskrævende for mange vinbønder.  Mange har måttet invester i udstyr til hurtig høst og forarbejdning af druerne. Disse investeringer var dog allerede på vej hos mange producenter, menstendels dog grundet klimaforandringer og det ekstreme vejr vi ser som følge deraf. I et udfordrende år, gjorde disse nyanskaffede redskaber og udstyr det muligt for mange vinavlere at reagere hurtigt og inden problemerne blev for store.

Det samlede høstudbytte i år blev på 9,3 Mill. Hektoliter. En stigning på hele 11% set i forhold til sidste års høst.  Der tegner sig samtidig et billed af en årgang med velafballancerede lette og friske vine, præcis som markedet efterspørger. 2014-årgangen peger dermed i retning af en fortsat positiv udvikling af tysk vin.

Klik på downloads og læs mere, i PM Weinjahragng er der høststatus for hver enkelt af de 13. regioner.